Alle indlæg Jobsøgning og karriere Rekruttering og ledelse
Posted on

Efteruddannelse – tilbage på skolebænken?

Efteruddannelse, uddannelse og studie

Burde du overveje efteruddannelse, når konkurrencen på arbejdsmarkedet bliver hårdere og hårdere? Er det tiden og pengene værd? Vores råd er ”JA”, men det er vigtigt, at du overvejer et par ting inden du vælger at efteruddanne dig.

Af Camilla Damm-Møller, HR- og Rekrutteringskonsulent

Læs også: Uddannelse – er det vejen til arbejdsmarkedet?

Efteruddannelse er relevant i de fleste brancher. Specielt hvis du har et større ansvar og ønsker at kunne kvalificere dig til endnu mere. Kombineringen af deltidsstudier og karriere kan give dig et godt udgangspunkt i et hårdt og komplekst arbejdsmarked.

Hvis du investerer din tid og kræfter i noget, du er passioneret om, vil det helt sikkert sætte skub i din karriere. Det kan lige så nemt ske med din nuværende arbejdsgiver, som ved at finde nye udfordringer på en anden arbejdsplads.

Læs også: Nyt år? Nyt Job?

 Her er 3 tips til dig, der overvejer videreuddannelse:
  • Tænk over, hvor meget tid du har og lav en studieplan. Book for eksempel alle søndage, du skal bruge på læsning i en begrænset periode. Så undgår du at indsatsen ikke går ud over arbejde eller andre forpligtelser.
  • Det er vigtigt, at du finder den bedste efteruddannelse til dig. En studievejleder kan give dig mange gode råd om både faglige kombinationer og praktisk gennemførelse.
  • De fleste kurser på videreuddannelse omfatter en projektopgave. Her er det klogt at arbejde sammen med nogen. Ved at skrive et projekt sammen med andre, arbejder du mere effektivt og øger læringsresultatet. Mange studerende vælger et emne, der kan knyttes til deres eget arbejde, så de kan få gavn af opgaven direkte i deres daglige arbejde.

  

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med nye arbejdsopgaver eller en anden branche, så opret en profil på vores hjemmeside og giv os et kald

Rigtig god fornøjelse med det!

Del artikel